Speciale om lokale dagblade i folketingsvalgkampen

I foråret 2010 afleverede jeg mit speciale på cand.public.-studiet om de lokale dagblade og gratisavisers dækning af folketingsvalgkampen i 2007.

Kort fortalt analyserer jeg hvilke kandidater, der var synlige i disse lokale medier i det danske folketingsvalg i oktober og november 2007 – og ikke mindst hvorfor.
Specialet fokuserer på det medieindhold, som de lokale redaktioner selv producerer, men analyserer også lokale annoncer, læserbreve, og mediernes brug af landsdækkende producerede telegrammer, for at skabe et samlet overblik over det hele det billede, der møder vælgerne i deres lokales medies valgdækning.

Analysen fokuserer på synlighedsbias, og foretages med medierne i Østjyllands og Vestjyllands storkredse som undersøgelsesområde. Der skelnes mellem lokale kandidater, som er opstillet i en af de valgkredse, der ligger i det lokale medies geografiske dækningsområde, og de regionale kandidater, der er opstillet i den storkreds, som mediet er placeret i.

Analysen af læserbreve konkluderer, at lokale kandidater godt nok er dominerende som forfattere, formentlig delvis på grund af en række opstillede regler, der tilgodeser netop disse i næsten alle undersøgte medier. Men emnerne kandidaterne skriver om og kilderne de omtaler i selve læserbrevene er nationale, og udover forfatternavnet kan en stor del af læserbrevet rent indholdsmæssigt ikke siges at have en lokal tilknytning.

Det mest bemærkelsesværdige resultat fra analysen af dagbladsannoncer i de lokale medier er nok, at de 20 kandidater fra de to storkredse i undersøgelsen, der annoncerer mest, bruger dobbelt så mange penge, som de resterende 167 kandidater til sammen.
Især siddende folketingsmedlemmer og kandidater opstillet af Venstre, Konservative og Socialdemokraterne har gode annoncefinanser.
Det tegner et tydeligt billede af en bias til fordel for enkelte, allerede etablerede eller meget rige kandidater fra bestemte partier, som pga. dominerende økonomisk formåen, har mulighed for at købe sig til markant større synlighed i dagbladene end alle andre.

Analysen af de lokale mediers telegramsider, viser at disse har de kendte landsdækkende folketingsmedlemmer i fokus. – ministre, partiformænd, ordførere.I det omfang, at kandidater fra de undersøgte storkredse overhovedet sniger sig på telegramsiderne, er det igen de kendte kandidater, som allerede har folketings- og ministererfaring.

Analysen af det medieindhold, som de lokale journalister selv producerer, er mere varieret. De lokale kandidater fra mediets geografiske dækningsområde, er overordnet set er i fokus i denne del af det undersøgte indhold. Men samtidig har de kandidater, som allerede har plads i folketinget, langt de bedste chancer for at få omtale udenfor deres eget snævre lokalområde.

På baggrund af disse resultater konkluderer specialet, at de lokale medier godt nok har de lokale kandidater i fokus, men at kun de allerede kendte kandidater har mulighed for at krydse kredsgrænserne og få den opmærksomhed uden for deres egen lille andedam, der må formodes at være afgørende for at blive valgt.

Hvis man har mod til det, er man velkommen til selv at gå på opdagelse i de 125 sider med bilag.
Specialet blev bedømt til karakteren 12.

Læs engelsk resume
Læs selve specialet (9,5 mb)

GIS og journalistik ... den første historie

6. september 2009

De første historier, hvor jeg har brugt GIS-programmet ARCGIS journalistisk,
blev trykt i Campus mandag den 31/8 og noget forkølelsesforsinket lagt på internettet et par dage efter.
De to historier, en forsideteaser og en hovedhistorie med kortillustration, handler om, hvor de studerende på universiteterne kommer fra i landet - er Aarhus Universitet mest for jyder?

Data har jeg fundet vha. et sær-dataudtræk fra Den Koordinerede Tilmelding på samtlige KOT-optagne studerende i 2009 og deres ungdomsuddannelsessted. Udfra dette og en liste over ungdomsuddannelsernes geografiske tilknytning, har jeg forsynet hver enkelt universitetsstuderende med en kommunekode i SPSS, og universiteternes uddannelsesmæssige "dækningsgrad" er beregnet for hver enkelt kommune.
"Dækningsgraden" skal forståes som den del af de unge, der i 2009  startede på en universitsuddanelse i kommunen, som startede på f.eks. Aarhus Universitet.
Når Aarhus Universitet i Århus Kommune har en dækningsgrad på lige omkring 75 procent (se kort), betyder det altså, at tre ud af fire unge i Århus, der startede på en universitetsuddannelse, valgte at læse på Aarhus Universitet - Se i øvrigt metodefaktaboksen på selve opslaget.

Selve GIS-delen var absolut ikke vanskelig. Kortene var nemme at producere og gav et godt overblik i reseachfasen. Det største problem var dog, at vores grafiker selvfølgelig ikke havde ARCGIS installeret på sin computer, så alle labels måtte håndplaceres i Indesign for at få skrifttype og ikke mindst størrelse korrekt - lidt af en tidsmæssig bummer, som dog formentlig kunne løses langt mere enkelt, når programmet skal bruges igen.

GIS og journalistik ...

17. juli 2009

Jeg har netop fået fat i en licens til GIS-programmet ArcGis, som kan bruges til at lave oversigter over geografisk organiserede data, og jeg har samtidig fået produceret de første kort med god hjælp fra en ganske udemærket og anbefalelsesværdig introduktionsbog. 

Jeps, det er nørdet journalistik af den værste skuffe men ganske brugbart i mange historier alligevel. GIS-programmet giver mulighed for at illustrere alle geografiske data og forskelle mellem f.eks. kommuner, regioner og valgkredse på en noget federe måde end bare med alenlange faktabokse.

Det er desuden muligt at se nye sammenhænge og kombinere mange forskellige sammenhænge i en og samme præsentation.
Det er især herligt at arbejde med GIS-data i disse dage, fordi Kort- og Matrikelstyrelsen netop har gjort den slags en hel del nemmere ved at frigive de danske administrative inddelinger. Jeg har netop nu et par historier på vej ved hjælp af de nye GIS-muligheder, og så snart de er klar til avisen, vil de også blive offentligjort på denne side.

RSS - bedre sent end aldrig

1. juli 2009

Well. RSS-feeds har jo været der et stykke tid, men personligt udviklede jeg hurtigt et så stort had til Windows Sidebar og dens manglende opdatering i Vista, at jeg bare aldrig rigtigt nåede længere ud over rampen. Fordelen ved at abonnere på feeds er selvfølgelig at man ellers aldrig får tjekket alle de interessante hjemmesider for opdateringer - og dem man får tjekket er mere som overspringshandling end egentlig effektiv opdatering.

Forleden faldt jeg over Igoogle. Når man alligevel har google som startside, så kan man ligeså godt have sine feeds på samme side, og imodsætning til de andre muligheder jeg fandt for at samle RSS-feeds, så var dette både nemt og overskueligt.

I øjeblikket abonnerer jeg, udover de sædvanlige danske medier på feeds fra følgende sider:
Geojournalistik Onlineminds Medieblogger Nyheder fra Journalisten Mediawatch Institute for Analytic Journalism Tidsskriftet Journalism (tidsskriftet kan kun læses på en AU-netforbindelse) journalism.co.uk NY Times Politics Drugde CNN politics The Daily Show

Og selvfølgelig... Tipsbladet SAS-ligaen Aarhus Stiftstidende om AGF Morethanaclub.dk AGF-fodbold

Google Docs som redaktionelt værktøj

12. juni 2009

På den fremrgende DJ-fagfestival i november sidste år opdagede jeg på et Google Doc-seminar, at vi på CAMPUS åbenbart er meget langt fremme i forhold til andre medier med brugen af dette værktøj til intern planlægning. Derfor vil jeg skrive lidt om, hvad vi gør.

Google docs giver mulighed for at dele onlinedokumenter mellem flere personer, der kan opdatere dem i realtime uden at skulle uploade igen. Inden vi havde Google docs, var redaktionsplanen et worddokument, som alle godt nok havde adgang til, men som skulle downloades hver eneste gang noget skal rettes. Når man i stedet opretter produktions- og redaktionsplanen i Google Docs, kan alle, der er indvolverede i produktionen, journalister, fotografer, grafikere, hurtigt danne sig et overblik over deres egne sider og opdatere evt oplysninger om, hvor langt fremme en bestemt side er i processen. Det kræver blot et google-login og at de bliver givet rettigheder til dokumentet, som selvfølgelig kan bogmærkes i browseren.

Vi har desuden også et delt worddokument til ideer og kommende artikler - hvem har ikke prøvet at få en god ide og glemme den 10 sekunder efter.